
der startede i 1.D på Lundegade skole, Helsingør i august 1961.
Tiden fra 1.D tom 5.D:
Som jeg husker det, havde vi i 1.D klasselokale i bygn. 1 overfor skolebiblioteket med udsigt til Lundegade.
Det har nok heddet nr. 7.
Vores dansk lærer hed Fru Inge Lise Jacobsen og
hendes mand tegnede bogstaver på papirer, der blev hængt op på væggen,
- et A med tegning af en abe
- et B med tegning af en banan
- et C med tegning af en Cykel, osv.
Hendes datter Pernille gik i øvrigt i klassen en overgang (måske 2.klasse)
I faget regning hed vores lærer vistnok Frk. Anne (Lise) Jakobsen,
hun forlod Lundegade skole i 1966 for at undervise på den nyåbnede Kongevejen skole (det tidligere gymnasium).
Hun blev osse kaldt for “giraffen”, i det man dårligt kunne se hendes hals.
I 2. klasse havde vi stadig klasselokale i bygn.1,
men nu på 1.sal ud mod skolegården og kastanie-træet. Det hed vist nr. 12.
Jeg er mere usikker på, hvor vi holdt til i 3. tom 5.D
Jeg mener bestemt at vi i 5.D holdt til i den sidste barak imod Marienlyst skole og
at vi havde klasselokale i en af de mellemste barakker i 3.D
Fru Jacobsen fik vinduerne “sandblæst” i 5.D barakken, så vi ikke kunne kigge ud.
Jeg kan tydelig huske at jeg syntes det var en “Dårlig ide” !
Vi havde osse en lærer i religion,
som vi kaldte for Belphegor,
fordi hun lignede “spøgelset fra Louvre”.
Da vi startede i 1. klasse var vi flere elever,
hjælp mig med at huske deres navne…
- Susanne
- Susanne Nathalie
- Karl Heinz
- Dion (boede i Brostræde)
- Jens Henrik
Klassebillede 5.D:
Billeder fra skoletiden går desværre alt for ofte tabt,
Det er derfor en stor glæde, når vi kan dele vores billeder fra skoletiden med hinanden.
Mogens har bidraget med dette klassebillede fra 1965, hvor vi lige er begyndt i 5. klasse.
Torben, Johannes og Arne har desværre forladt denne verden.
Skulle du ligge inde med nogle andre gode billeder fra skoletiden,
vil det være dejligt hvis du kunne indskanne disse fotos og dele dem med os andre 😉
Jeg kan godt hjælpe med det tekniske,
Send billederne til lundegade@vskov.dk,
eller skriv til mig, hvis du vil have hjælp.
Tiden efter 5.D
Det hed sig at klassen som en af de første skulle fortsætte udelt,
men der blev alligevel mulighed for at flytte over i en boglig linie.
Jane, Mogens og Jakob forlod klassen ved udgangen af 5. klasse.
Klassen kom herefter til at hedde 6.C & 7.C,
Klasselærer blev Else Wind som vi havde i dansk.
Regning: Poul Holm. (Eller hed han Børge ? )
Engelsk: Vagn Jensen.
Historie: Rune Nielsen.
Biologi: Søren Gøtsche..
Fysik: Kjærsholm, der skød karbid op i loftet. Senere Harald Strand.
Træsløjd: Wiberg.
Tysk (7.kl) Inge Lise Jacobsen.
Sang: Bendtsen.
Henning Thomsen har bidraget med disse klassebilleder fra 7.C.

Efter 7. klasse skete der en stor ændring i elev sammensætningen,
nogle begyndte i real-klasse, andre skiftede skole og der kom nye elever ind bl.a. fra parallel-klassen.
For mit eget vedkommende havnede jeg i 8.A senere 9.A.
Lærere i 8 & 9. A var:
Vagn Jensen til dansk
Kurt Nielson til regning
Einar Østerbye til Orientering,
Harald Strand til fysik og gymnastik.
Bente Wohlert til engelsk.
Sjødahl til tysk
Stenild Jensen til metalsløjd.
Jeg gik også til maskinskrivning, hos en lærerinde med meget langt hår.
Jeg gik 2 gange til optagelsesprøve for at komme i realen,
men de mange års “forsømt hjemmearbejde” havde vel allerede sat sit præg på mig 😉
Heldigvis lærte jeg senere at regne på teknisk skole og det i en sådan grad at jeg har kunnet leve af det siden.
I 9. klasse var der en masser piger og kun ganske få drenge:
Søren, Kim, Jan, Lars, Torben, Steffen og Verner.
Pigerne hang ud med hinanden og drengene måtte holde “sammen” 😉
Torben var nok en slags Alfa-han i klassen, Kim og Jan holdt sammen og Søren var venner med alle.
Lars og Verner gik til konfirmations-forberedelse og havde tysk sammen som valgfag.
Hvis jeg husker forkert eller staver forkert, så send en mail med rettelser til lundegade@vskov.dk
Kronborg Havbad:
I 2010 havde Dorthe taget initiativ til en
“kom-sammen” på Kronborg HavBad.
Her er nogle billeder fra en hyggelig aften,
hvor vi dog manglede “halvdelen” af klassen 😉
Mogens og Luise
Yvonne, Marianne og Søren.
Dorthe og Henning.
Jakob og Verner.
Henning og Lilli.
Københavner-rundfart:
Lørdag d. 15/9-2012 holdt vi en kom-sammen i København.
Først mødtes vi ved Mindeankeret til jazzmusik, her blev vi delt op i 2 hold,
som hver skulle løse nogle opgaver omkring Kgs. Nytorv og i Nyhavn.
Bagefter sejlede vi med havnerundfarten og så byen fra søsiden.
Måske så vi ikke så meget, for vi nød et køligt glas hvidvin og at snakke med hinanden.
Efter sejlturen, var vi lige forbi Hviids vinstue, der jo er Københavns ældste værtshus.
Stedet startede som “smugkro” men blev lovliggjort i 1723.
Vi fik Limfjordsporter, Chablis, Leffes og noget andet som jeg har glemt 😉
Bagefter gik vi på RIZ RAZ, hvor vi fik nogle gode grillspyd ved siden af salatbuffeten.
Efter spisning havde Mogens en aftale og forlod os,
før vi andre endte på “Europa” til Cappuccino, kage og øl.
Til sidst gik vi til Nørreport og tog afsked.
Men det viste sig at vi alle skulle det samme sted hen……..
Vi skulle hjem !!!






Her er vi allesammen: Verner, Luise, Søren, Lilli, Mogens og Jakob.





Adresseliste.
Verner ajourfører en adresseliste.
hvis du har ændringer eller tilføjelser til listen.
- Hvis du skifter navn.
- Hvis du skifter adresse.
- Hvis du skifter telefon nummer.
- Hvis du skifter E-mail adresse
Adresselisten kommer ikke på hjemmesiden,